Så kom jeg ikke ind på drømmestudiet i år, hvilket betyder, at jeg højst sandsynligt kommer til at bo endnu en sæson på mit gode værelse herhjemme. Spørgsmålene om hvad jeg nu skal bruge et "fjumreår" på, er selvfølgelig begyndt at melde sig, men det eneste jeg har planlagt mig er, at få ryddet op engang....

      Her imens sagen omkring Politikens famøse Muhammed tegninger raser / har rast, har DFU åbenbart fundet det passende, at forsøge og køre noget spindoff på sagen. For nu når en, desværre, så stor del af danskerne heiler deres ytringsfrihed og er fuldstændigt Danzel-pumped-up over hvad der sker i Mellemøsten, hvad er så ikke mere passende end at forsøge at prakke danskerne mere terrorfrygt på? Ingenting åbenbart. For skræmmende nok virker det også som om, at DFs vælger tilslutning stiger proportionalt med deres altid dejlige udtalelser i denne tid. Udtalelser som f.eks. denne

Mogens Camre:
"Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland - og det er ikke her."
(Årsmødetale til Dansk Folkepartis landsmøde, 19.9.2004).

*applause*

Jeg må da også blankt indrømme at det er svært ikke at få lyst til at stemme på den mand...

      Nå men politik er altså stadig politik og her i al euforien, der jo må eksistere hos Dansk Folkeparti lige nu, har deres evigt geniale ungdomsafdeling nu kreeret det næste stykke opkast, der skal være med til at vækken terrorfrygten og derved skrabe stemmer sammen.


Flot ikke? Stor størrelse så den rigtig kan nydes!

        En ny kampagne er det blevet til fra DFUs side og smuk er den da. Kampagnen skal omhandle regeringens, iflg. DF, alt for "svage" terrorudspil - samt også være med til at opildne folk(?). Det specifikke omkring hvad kampagnen handler om er egentligt lige meget, lige nu i hvert fald, da min egentlige intention med bloggen var at pointere æstetikken i kampagnen, for hvor er den smuk! Den opfylder de to key elements, som en skræmmekampagne bare MÅ indeholde, til det ypperste.

Key Elements of scaring people:

• 1    Flotte blodeffekter
• 2    Noget halv plat-filosofisk tekst

      Så alt i alt må jeg sige "godt gået" til DF og U, jeg forudser jer en storslået kampagne der på ingen måde kommer til at virke plat eller smagløs og som jeg er sikker på flodhesten og jer vil blive meget glade for.

hvornår bliver det os?? Hvad kan vi gøre?? Mere overvågning, ja! mere overvågning!!

Efter et par ugers indendørs opvarmningsbold oprandt lørdag d. 4 februar så, dagen hvor den nye udendørs sæson skulle starte. Jeg har i en tidligere blog omtalt, hvordan det er længe siden jeg har spillet fodbold og hvordan jeg regnede med, at mine færdigheder i det ædle boldspil helt sikkert var på det minimale, hvis de overhovedet skulle vise sig at være tilstede. Dette skulle vise sig at være intet mindre end et understatement.
Lørdagen blev brugt på noget "for sjov" 4mod4 og jeg må mildest talt indrømme at jeg har en, for ikke at såre nogen med en ulidelige sammenligning, noget underudviklet spillestil, men det var også forventet. Det værste ved at hele var faktisk at alle tog det rigtigt pænt, jeg blev begravet i "kom igen" og "godt spillet", hvis jeg endelig var heldig ikke at fucke noget op og lod mit talent skinne igennem.

Men nu må jeg bare bevæbne mig med tålmodighed og håbe på at talentet, som jeg jo så afgjort besidder, vender tilbage.

Nu til Håndbold semi-finale!

Så er de der igen, tegnene. Tegnene, vi kender dem allesammen og ved nøjagtig hva de betyder, det er de lidt hævede mandler, den begyndende dryppende næse, trætheden også selvfølgelig sandpapir halsen. Det er tegn vi har været bekendte med helt tilbage fra spæd, tegn der gør os allesammen opmærksomme på, "at slapper du ikke af kammerat, så ryger du ufrivilligt vandret en 2-3 dage - kammerat". For jer der endnu sidder i mørket og regner med jeg endelig har tabt tråden, så lad mig for god ordensskyld afmystificere det hele. Tegnene jeg taler om, er selvfølgelig de kære tegn vi alle altid får / - har dagene op til klimaks af et besøg af menneskets livslange nemesis, nemlig the common cold, influenzaen.

Jeg personlig stødte på dem alle i går. Det startede med min hals der begyndte at snøre sig sammen igår omkring middag, også er det ellers gået slag i slag, med abonnement på kleenex også til slut varm kakao og dyne og tæpper, men lige lidt har det hjulpet. Derfor burde den snart kommende weekend jo ikke andet end være doctor's orders, men igen har skæbne set sig sur på mig. Jeg har nemlig planlagt alt andet end en afslappende weekend, jeg skulle meget gerne i byen i aften og imorgen skal jeg besøge min, hvis alting flasker sig, kommende uddannelsesinstitution og samtidig gerne nå hjem til at kunne være med når den udendørs fodboldsæson sparkes igang. Altså tre ting af højeste importance og så for ikke at glemme, at der vist også lige er lidt lektier og noget læsning af 1984 jeg gerne ville igang med.

Men nu må jeg se hvad der sker, jeg kan jo være ultra heldig og for engangsskyld have et immunforsvar der arbejder lidt hurtigt.. 

I en tidligere blog omtalte jeg hvordan jeg, efter at have hørt på den evige hype omkring Da Vinci Mysteriet og bare Dan Brown generelt, satte mig for at jeg skulle have læst dette "Da Vinci Mysterie", så jeg atter kunne deltage i det moderne samfund. YES.
Da Vinci Mysteriet blev læst på en 3-4 dage, da jeg havde Juleferie på tidspunktet, og jeg må da også indrømme at jeg var forholdsvis imponeret af den. Jeg kastede mig derfor over Browns "Engle og Dæmoner" også derefter, hans endnu ikke oversatte, Digital Fortress. Sidstnævnte blev jeg så færdig med i dag, nej der er ikke en anmeldelse under opsejling, i hvert fald ikke i dag, da jeg lige nu har to mere akutte ting at tage stilling til

1; Gider jeg i byen i aften, hvis ja, hvad skal jeg så tage på? og

2; Hvad skal jeg nu læse?

    
Den første ting forventer jeg mig, hvis jeg kender en lille del af publikum ret, ikke andet end sarkastiske eller direkte hånlige kommentarer omkring, hvilket måske også er fair nok da spørgsmålet jo egentligt er meget banalt, men det jo ikke min weblog for ingenting. Den anden ting håbede jeg resten af det velbelæste publikum, som jeg jo ved i er, kunne hjælpe mig  lidt med. Se, jeg kunne jo mææægtig godt lide Digital Fortress' "techno-sci-fi-samfundskritiske" genre, og kunne derfor godt tænke mig at fortsætte med noget i samme boldgade. Derfor var jeg da også blevet enig med mig selv om, at jeg skulle have fat i George Orwells 1984 eller Animal Farm, men da begge ikke vil være tilgængelige til udlån før en otte dage eller mere, ser jeg mig nu nødsaget til, at KAste mig ydmigt ned på mit ene knæ, da det andet er "skadet" - Faldt i fuldskab sidste weekend -, og bede om jeres hjælp til hvad jeg skal læse??

NB: Skulle det bedste forslag blive brugt, forpligter jeg mig ikke til at skulle præmierer forfatteren bag det..

Endelig har jeg tid til at opdatere bloggen her igen, skal der en undskyldning på banen for mit fravær, må den hedde noget med "at de sidste dage er forsvundet lynende hurtig med fodboldtræning, school også favoritten, SKIGYMNASTIK" (Sølle undskyldning - I know). Men for at vende tilbage til the primary objective.......
Jeg har lagt traumet fra 2005s skiferie bag mig. For de uindviede var det skiferien hvor jeg blev kørt ned allerede på 2. dagen (fik et ski i knæet), måtte på skadestuen og derefter bruge 5 dage á 7 timer alene på vandrehjemmet, hvor jeg så søgte ,uden at finde, meningen i at jeg nu var påtvunget at skulle ligge og læse det sidste halve års udgivelser af SE og HØR, som vores "voksne med på turen" af en eller anden grund havde medbragt. Ja, alt det er faktisk bag mig nu og hele episoden har nu gjort mig til et stærkere og ikke mindst bedre menneske (?).... Derfor fik jeg, sammen med 3 kammerater, lusket mig med på den lokale ungdomsskoles skitur i år, men hvorfor vil fire drenge sidst i deres teenageår på skiferie med en flok hormonelt forstyrrede nye teens? 3 grunde; det er billigt, vi får lov at passe os selv, også er lederne bag turen flinke. Eneste krav til os er;

1: At vi ikke drak de mindreårige fulde.
2: At vi deltog mindst 3 gange i "skigymnastik" i ugerne op til. 

Yes yes ingen problemer sagde vi alle i all for one and one for all stil, vi lovede at holde afterskiing for os selv, og selv skigymnastik var i beslutningens stund da heller ikke noget der skulle kunne afskrække os fra at komme med på den her hersens skiferie her.

Men nu ved jeg ikke hvordan i andre har det med gymnastik, men hvad jeg lige kan huske fra min tid på det såkaldte "luffemix" hold tilbage i de spæde 90'er. Så er gymnastik noget med nogen, for at sige det pænt, "lidt ældre" damer i cykelshorts, der forresten er i alt for god form for deres alder, som står og "kalder" den ene crazy øvelse efter den anden, for derefter at forvente en slags spejleffekt, hvor alle i samme rum på mystisk vis skal begynde at gøre nøjagtig det samme som dem, og pudsigt nok er det næsten stadigvæk sådan. Hvilket betyder, at man over de næste par uger vil kunne finde mig iført mit bedste træningstøj, sprællende i en lille gymnastiksal sammen med nogle 14-17 årige, imiterende nogle gamle damer, alt imens jeg forsøger at redde den sidste del ego.

Heldigvis har der også sket rå ting de sidste par dage; fodboldtræningen er begyndt, det er hårdt men råt også har Roskilde Festivalen offentliggjort de 3 første navne. Skulle nogen være i tvivl er det Franz Ferdinand, Kanye West og Tool. Franz Ferdinand siger mig, uden at lyde arrogant eller overfladisk, intet, de har lavet et par ok radio hits, men skulle eftersigende ikke være noget at prale af live - Det også det at jeg ikke har fidus til dem, hvorfor ved jeg ikke men nu må vi se hvis jeg kommer af sted. Kanye West er mere interessant, normalt er hans genre ikke lige min ynglings, men jeg har på fornemmelse at det bliver nice når en Real Gangsta from da hood kommer, hvis man kan kalde ham det (Sikkert ikke). Tool derimod må siges næsten at være hele turen til Roskilde værd alene, jeg har hørt deres sidste plade Lateralus til uendelighed og det er et af de bands, hvis ikke det band, jeg allerhøjest ønsker mig at se live. Derudover har Placebo offentliggjort, at de også gæster Roskilde, dog er der nogen problemer med datoerne på deres hjemmeside, men det skulle vist være nogenlunde sikkert. Alt i alt ser det godt ud og chancerne for at jeg viser mig til Roskilde, stiger da for hver dag...

Jeg vil gerne tilføje denne onsdag d. 18 Januar 2006, til min årssamling af dage hvor man bare skulle være blevet hjemme.

Det starter med jeg vågner, spiser morgenmad og kommer afsted i god tid.  Jeg er frisk, skal kun have tre skoletimer i dag, uheldigvis ligger de så godt placeret at jeg skal være på skolen fra kl. 9.10 til 15.20 for at have 3 lektioner, så jeg har selvfølgelig været den snarrådige elev og taget mit dansk stiloplæg med så jeg kan påbegynde den ventende stil - kanon der. Nå men, jeg finder snart ud af at min engelsklærer er syg, hvilket resulterer i at jeg skal vente 1½ time på at have min første time, for så igen at vente 2½ time på at skulle have min sidste. Eftersom jeg jo lige et kommet i skole, knap er vågen endnu og konstant bliver forstyrret, får jeg kun læst stiloplægget før tiden er gået, som forresten stinker uhæmmet. - har du en stil der passer til et stiloplæg fra HTX Maj 2002 så giv lyd. Første halvdel af dansktimen går godt, lige indtil en gammel bekendt gør sin entre. Nogen husker måske, at jeg i sidste uge omtalte en helvedes tandpine, den er lige vendt tilbage. Fantastisk.

MOVING ON !

Dansktimen gik, jeg sidder nu og er igang med den sidste halvdel af mine 2½ times ventetid før jeg skal have min sidste lektion for i dag. Jeg burde vel egentligt skrive stil, men jeg finder at tandpinen fungerer som en slags skriveblokade og har gjort mig helt ude af stand til både at formlure mig, men også være konstruktiv og rationel, hvilket garanteret ikke skinner igennem her. Ingen andre har mellemtime, så jeg sidder næsten alene i edb-lokalet og har selvfølgelig også glemt headsettet til min w800i så har ingen musik.

Også for selvfølgelig lige at gøre min dag meget bedre, blev jeg for ikke langtid siden introduceret, til hvad der må betegnes som det dårligste nightleif-partyhard billede af mig nogensinde taget. Perfekt. Hvad er det egentligt også for en rådden ide med at folk bare SKAL HAVE taget billeder inde på diskotekerne, for ellers kan de huske hvem og hvor mange de har været sammen med eller hvad de overhovedet har lavet. Næh folk burde drikke mindre også droppe de billeder. 

Hvorfor jeg ikke er taget hjem endnu må fraværsprocenten vide..

DØØ

Som den smule videnskabsnørd jeg nu engang er, kan ikke undgås når man går på HTX, læser jeg næsten hverdag de "videnskabelige" nyheder hos de forskellige aviser og lurer lige hurtigt et par andre mere dedikerede videnskabelige www. Jeg har i de sidste blogs ikke vedlagt noget eyecandy, hvilket jeg nu indser har været at gøre mig selv en bjørnetjeneste. Jeg læser nemlig i dag, at vi bruger under et sekund på at finde ud af om siden vi på magisk vis via google havner på er tillokkende, interessant, etc. nok til at blive på. Derfor er det med stor glæde at jeg kan præsentere jer for. BLIKFANG.

Efter at have læst et dusin "JEG HADER MANDAG ARH! PIRATER" blogs i skolen, besluttede jeg mig for at ville forsvare dagen i en blog når jeg engang kom hjem, da min mandag indtil videre havde været herlig. Jeg ville håne Mandags blog trenden og prale med min egen mandag, ak og ve....

    At jeg ønskede at forsvare mandagen i dag hang først og fremmest sammen med, at lige netop i dag skulle de tre stjerner i "en god morgens" stjernetegn line op og oplyse min vej. De tre stjerner værende møde sent i skole - kl. 10.40 -, faktisk få morgenmad - frisk ost + knækbrød og kakao - også en overdrevet god nattesøvn. Men som sagt AK, allerede på vej til skole bliver idyllen brudt, jeg burde have vidst det var et tegn, da jeg finder ud af at toget kører tidligere end forventet og jeg må løbe til stationen og derved ikke nå at færdig soignere mig.

    Nå, men fast forward igennem skoledagen, der forresten forløb udmærket med tilforladelige opgaver osv. og hvor jeg får endda lidt før fri så jeg kan nå mit tog hjem kl. 14.11- hephey! Jeg havde rystet dagens tidligere fejltagelse af mig og nød nu min rolige mandag. Jeg er nået ned på stationen og stiger nu på toget og finder, til min store forundring, at toget næsten er fuldt, hvilket er højst besynderligt for denne afgang. Nå men, at der er så mange mennesker med toget betyder bare at min placering af mig selv ved siden af den kønneste pige jeg lige kunne få øje på ikke just vækker videre opmærksomhed blandt mine medpassagerer. Jeg sidder så, som sædvanlig, og hænger i toget indtil noget højst uventet sker. Ved stationen før mit stop, skal pige af. Hun tager sine ting og bevæger sig ud af vognen og hen i "mellemkupeleddet" og venter på toget skal standse. Toget standser og jeg vågner op og ser, meget forfærdet!!!, at hun har glemt sine åååhhh fine handsker. Jeg ser, at ingen andre tager affære, så jeg beslutter mig for at gribe ind, nu da min dag jo indtil videre for engangsskyld har artet sig pænt. Så hvorfor ikke hjælpe en andens på vej? Hurtigere end Jack Bauer kaster jeg mig over handskerne, vælter gamle damer og tasker, for at lige nå hende i døråbningen og standse hende. Jeg taber tråden et kort øjeblik da hun vender sig om imod mig, hvorefter jeg lettere chokeret kun kan fremstamme "åh-åh-undskyld, men er det her ikke dine", "ihh jo, mange tak". Hun venter at jeg skal sige noget mere, men chokket har åbenbart forvandlet mig fra actionhelt til en Anja og Viktor mongol, hvorefter jeg ikke kan fremstamme andet og beslutter for hurtigt at vende mig om og gå tilbage til min plads så jeg undgår at komme til at rødme, prutte, bøvse, ja eller hikke for den sags skyld.... Jeg aner ikke hvad der gjorde transformationen, men har kraftig mistanke til mandagen...

Jeg burde måske starte ud med en gennemført amerikansk inspireret WARNING: Alt hvad der står under tagget ME-ME-ME!, vil, højst sandsynligt, rage dig endnu mindre end alt andet her på siden.

      En hurtig update fra real life. Jeg har besluttet mig for at starte til fodbold igen, en sport jeg har været langt væk fra de sidste 4 år, hvilket højstsandsynligt nok skal give de kommende holdkammerater noget at more sig over. Grunden til den pludselige interesse for den ædle sport skyldes at den udendørs tennis sæsonen endnu er et godt stykke ude i fremtiden, også selvfølgelig en ufattelig mængde gruppepres.

     Så har jeg også lige fået taget mig sammen på litteraturområdet og lånt mig Dan Browns Digital Fortress af min kære onkel og tante. Jeg læste hans Da Vinci Mysterie og Engle og Dæmoner i slutningen af det gamle år / starten af det nye, og har så her på det sidste gået og manglet noget spænding at læse, så at låne den lå lige til højre foden (Selvom det godt nok er den engelske version). Og med en frisk pose tortilla chips og en omgang HOT salsa dip ved jeg hånden må jeg hellere se Signe off her og komme igang...

       Og nej, det er ikke fordi jeg har været i byen og stor skabe mig igen, selvom jeg var i byen Fredag, at overskriften lyder som den nu gør. Jeg er åbenbart ved at blive den heldige(?) ejer af et sæt visdomstænder. Det er ikke som sådan noget jeg har gået og længes efter eller synes har manglet i hverdagen, men min hjerne og mit tandsæt er åbenbart nået til enighed om, at nu skal det være!  Vi skal frem med det sidste skyts der gerne skulle holde et sæt forlorne tænder væk til, ja længe i hvert fald.

      Det hele føles som om, at visdomstanden lige nu fungerer som prop på en kedel, hvor alt luften indeni udvider sig, for så til sidst at være skæbneutvungen til skyde tanden af, penetrerende min kind og ramme en 16 årig pige på Crazy Daisy kl. 02 om natten.

      Smerten har stået på fra engang Torsdag aften hvorfra der bare er blevet hamret løs i hovedet og kæben. Jeg troede jeg havde fundet løsningen Fredag efter skole, da jeg så en reklame for Karate Kid filmen hvor Mr. Mujaffa fortæller noget om at lærer af alting og tankens kraft bla. bla. bla. og jeg forsøgte så, som den opportunist man nu er, at se hvad det gode ved det hele kunne være, hvilket jeg nu har indset er intet. Alt den tænkning gav bare anledning til tanken om, hvorfor, efter millioner af års evolution, at en ting som tilføjelse af en visdomstand endnu ikke er blevet gjort smertefrit... Jeg forsøgte så Fredag aften, at tage i byen og forhåbentligt "drikke" smerten væk, men lige lidt hjalp det. En tandpine gør faktisk bare en selv og byturen en smule mere kedelig end alting. Alt i alt er jeg tilbage på weekendernes tilbagevendende dosis paracetamol.

Der findes næsten ikke nogen musikmæssig større succes, end at besøge den nærmeste Stereo Studie også finde en cd som Interpol - Turn on the Bright Lights til 69,95. Det vil sige at min Interpol album samling nu er komplet, de har udgivet 2 albums, og at det eneste der er at gøre nu er, egentligt bare smække cden i anlægget også gå til ro..

Togturen hjem i dag tog en uventet positiv drejning, da jeg ligefrem røg ind i interessant læsning!

Altså, jeg læser ofte og tit og ofte lidt hist og pist i URBANAVISEN eller METROEXPRESSEN i den halve time togturen hjem nu engang tager. Normalt bliver det ikke til den voldsomme fordybelse, da jeg ikke altid synes artiklerne i aviserne er lige gode, men nok om det. Jeg ynder lige at læse bagsiden af Urban, hvor mere eller mindre kendte danskere skiftes til hver dag at skrive et "indlæg" om hvad de nu lige finder interessant nok til at ende på bagsiden af en gratis avis. Hvor interessante og indholdsrige de er, synes jeg, er da også noget svingende, men dagens indlæg af Sebastian Dorset faldt i min smag.

Vi vil alle have ytringsfrihed,
men til hvilken grad?

Indlægget er mere eller mindre en slags uddybelse af det Statsmininatoren Anders Fogh Rasmussen fik sagt om ytringsfriheden i Danmark i sin nytårstale, hvordan han mente ordet skulle fortolkes og at der var flere grader af udtrykket, som nogen ikke forstår, kan man vidst godt sige. Jeg var faktisk, overraskende nok, rørende enig med både Hr. Fogh Rasmussen men altså  også Hr. Dorset der faktisk, synes jeg, fik skriblet sig et godt indlæg. Så der er ingen vej tilbage nu people, lige meget om det er sent eller ej den artikel skal læses og det er pronto!

Jeg har nu fundet en tilpas dramatiske blog der skal lægge den spændingsfyldte bund min nye side her kræver.

     For at få den hele sindsoprivende historie med, må jeg tage tilbage til den 7 Januar 06 og "ganske kort" give resume af weekenden.

     Jeg var inviteret til årets første julefrokost, det var en kammerat fra klassen der havde besluttet at holde en mindre "komsammen julefrokost ting" for de nærmeste af sine venner, hvor han så ville sponsere alt maden. Fantastisk ide. For ikke at kede den grå masse med løjerlige historier der kun er sjove hvis man var tilstede, eller kender til personerne  der var tilstede, vil jeg nøjes med at opsummerer forløbet ganske hurtigt. Julefrokosten forløber som alle andre julefrokoster, med et væld af skandaler og en bytur der ender et sted mellem kl. 05-06 næste morgen og giver anledning til en Søndag i sengen.

Søndagen gik og en ny skole uge oprandt.

    
     Jeg mødte i skole ganske uoplagt, overraskende nok, og startede så ellers dagen ud som alle andre ville have gjort det, med at diskuterer Lørdag nats forskellige begivenheder med de andre julefrokostgæster. Men ak, den sidste tilstedeværende ved festen var ikke mødt i skole og havde ikke givet lyd fra sig, så lynende hurtigt blev der sendt telefonisk bud for at finde grunden til hans manglende tilstedeværende. Lange tider gik og jeg ved faktisk ikke hvordan meldingen kom til skolen, men det gjorde det langt om længe. Kammeraten var Søndag besvimet under et krampeanfald og var omgående blevet indlagt. Lægerne vidste dog endnu ikke hvad der havde fået, denne ellers raske unge mand, til at tage en dukkert, men de fik efterhånden, som dagen gik, konstrueret et billede af den hovedmistænkte i sagen,, meningitis. Den knap så velbevandrede indenfor medicin ville nu måske sætte kraftigt ? Ved hvorfor en kammerats pludselige kollaps ryger direkte ind som forside materiale her på siden.

     Ser i ,Problemet er, at meningitis faktisk ikke er noget man spøger med. Sygdommens virus udgave skulle være ekstremt smitsom, men heldigvis ikke særlig farlig, derimod hvis man er uheldig og pådrager sig den bakterielle version af den og ikke bliver behandlet i tide, er der faktisk 3-15% chance for at man ikke slipper af med den uden mén eller levende for den sags skyld. Det betyder altså at, er det meningitis kammeraten har lagt sig ud med, vil vi andre der har været i kontakt med ham også skulle testes for eventuel smitte, og det er her vi når klimaks. Testen er nemlig ikke nogen normal pind i halsen, lytten på lungerne eller den underlige titten i ørerne vi alle kender fra lægehuset, nej der skal, så vidt jeg er informeret, foretages en såkaldt lumbalpunktur.

Uhhhh(?).

     En lumbalpunktur er et "indgreb" hvor lægen tager en prøve af ens rygmarvsvæske, hvilket sker ved at man kryber sammen i fosterstilling, håber på det bedste og derefter lader lægen stikke en i ryggen lige ind mellem hvirvlerne. I begyndelse tog jeg det med et rolig sind indtil jeg så denne illustration af en lumbalpunktur.  .

     Tegningen viser, efter snart tre års intensiv analyse, fortolkning og abstrakt tankegangs træning på HTX, jo klart og tydeligt en pil skudt ind i ryggen på en med en væske man ikke vidste man indeholdt nærmest løbende ud, alt imens man ligger palle alene på en læge man semikenders briks.

      Det store spørgsmål der presser sig på nu, er jo selvfølgelig om det er meningitis det er og om man selv er blevet smittet. Er jeg det, er det så nu jeg skal til at tænke på både at få lavet og sat nogle krydser på den liste over ting man skal nå inden man kradser af?.

     Uden at forsøge at virke melankolsk eller dommedagsagtig her mod enden, af bloggen!, vil jeg lige komme med et fantastisk udsnit af en sang jeg kom til at tænke på imens jeg udfærdigede denne blog...

Don't worry about the future; or worry, but know that worrying is as
effective as trying to solve an algebra equation by chewing
bubblegum. The real troubles in your life are apt to be things that
never crossed your worried mind; the kind that blindside you at 4pm
on some idle Tuesday.

Baz Luhrman - everybody is free (to wear sunscreen).